19. jun. 2026

Din sundhedsordning har åbent i sommerferien

Går ryggen i baglås på vandreturen? Eller får du ondt i nakken efter en lang biltur? Så kan du få hurtig hjælp med din sundhedsordning, selvom du er rejst på ferie.

Sundhed
Billede til nyheden Din sundhedsordning har åbent i sommerferien
Du kan kontakte PensionDanmarks sundhedsrådgivning, selvom du er på ferie. Foto: Ursula Bach

Selvom du er langt hjemmefra, giver din sundhedsordning hos PensionDanmark dig en direkte linje til hjælp ved både sygdom, smerter eller psykiske problemer. Med Online Læge, Online Psykolog og Online Fysioterapi kan du via video få hurtig hjælp fra en kompetent behandler, så du kommer sikkert og trygt gennem ferien.

Hjælpen foregår via PensionDanmarks app eller på pension.dk, og det fungerer selvfølgelig også, hvis du er på ferie i udlandet.

Gennem hele sommerperioden har du også mulighed for at kontakte PensionDanmarks sundhedsrådgivning på 70 12 13 35, der kan rådgive om alle sundhedsfaglige spørgsmål og fx hjælpe med en hurtig diagnose og med kontakten til sundhedsvæsenet.

Du kan også kontakte PensionDanmarks behandlingsrådgivning på 70 10 08 06, hvis du har smerter og ønsker fysisk behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Begge rådgivningslinjer har åbent alle hverdage kl. 8-18 (onsdage kl. 9.15-18).

Læs mere om dine muligheder for at få hjælp via din sundhedsordning på pension.dk/sundhed.

Hent appen – og få overblik på få minutter

Har du ikke allerede PensionDanmarks app? Så er det hurtigt klaret:

  • Søg på ”pensiondanmark” i App Store (iPhone) eller Google Play (Android) og hent appen.

  • Log ind med MitID (kun første gang der logges på) og opret kode på 4 cifre.

  • Du kan også vælge fremadrettet at logge ind med ansigtsgenkendelse (FaceID) eller fingeraftryk, hvis din mobiltelefon muliggør det.

Relaterede nyheder