17. sep. 2025

Ved du, at du har gratis adgang til fysioterapi gennem din sundhedsordning?

Du står mange timer, arbejder med armene over skulderhøjde og gentager de samme bevægelser. Det slider. Hvis du har ondt i nakke, skuldre, håndled eller ryg, kan du ringe til PensionDanmarks fysioterapeuter og få konkret hjælp.

Medlemsfordel
Billede til nyheden Ved du, at du har gratis adgang til fysioterapi gennem din sundhedsordning?

Fysioterapeuterne er klar til at rådgive dig, hvis du har problemer i muskler og led. Og sammen finder I ud af, hvordan du får den bedste hjælp. Det kan være, at du skal udredes nærmere, eller at du skal i behandling hos en fysioterapeut, kiropraktor eller via Online Fysioterapi.

Vi er klar på telefonerne og kan blandt andet rådgive om, hvilken type behandling du kan have brug for. Det kunne være Online Fysioterapi, hvor du for eksempel kan få hjælp til smertehåndtering, øvelser og forebyggelse af tilbagefald,” fortæller Birgitte Hasle, der er teamleder for Behandlingsrådgivning i PensionDanmark.

Ring og få hjælp

Din sundhedsordning er en del af din pensionsordning i PensionDanmark. Du behøver hverken henvisning fra lægen eller penge op af lommen. Du kan få hjælp, uanset om dine problemer er opstået gennem arbejdet eller ej.

Telefon: 70 10 08 06
Åbningstid: Hverdage kl. 8–18 (onsdage kl. 9.15–18)

Læs mere her.

Online Fysioterapi – perfekt til travle saloner

  • Fleksibelt: Brug din mobil eller computer – nemt at passe ind mellem kunder.

  • Grundig vurdering: Fysioterapeuten ser dig på video, beder dig lave bevægelser og spørger ind til hvor og hvordan det gør ondt.

  • Vis hvor det gør ondt: Brug kameraet til at pege – så får du målrettede råd.

  • Øvelser du kan bruge med det samme: I gennemgår øvelserne sammen, så teknikken sidder i skabet.

  • Dit program i appen: Du får et træningsprogram i PensionDanmarks app med videoer og anbefalet træningsfrekvens.

Relaterede nyheder