18 Jul
Ingen handsker og fingerringe på arbejdet
Læst 3333 gange Udgivet i Arkiv Senest ændret Mandag, 22 april 2013 12:34
 
Skriftstørrelse Mindre skrift større skriftstørrelse

Ingen handsker og fingerringe på arbejdet

 

En frisør er i risikozonen for at udvikle håndeksem på grund af sit arbejde.

Frisørelever bliver syge af deres uddannelse

 

Halvdelen af frisøreleverne har haft håndeksem undervejs gennem uddannelsen. Det viser en undersøgelse fra Videncenter for frisører og kosmetikere. Og et stort antal elever får astma eller andre sygdomme i luftvejene, oplyser videncentret.

Det er lederen af videncentret, Heidi Søsted, der gør opmærksom på de alarmerende tal. Men det mest betænkelige er, at der ikke i det undervisningsmateriale, der bliver brugt på frisøruddannelsen, bliver gjort opmærksom på risikoen for håndeksem og luftvejslidelser. Frem for at gøre opmærksom på risikoen ved vådt arbejde og de allergifremkaldende stoffer i hårpleje- og kosmetikprodukter, stiller undervisningsmaterialet spørgsmål ved brugen af handsker, som ellers er en effektiv beskyttelse, hvis handskerne bliver brugt korrekt.

 

Elever stopper deres uddannelse


-Vi står i en situation, hvor håndeksem sender frisørelever ud af frisørfaget og jeg mener ikke, at emnet er tilstrækkeligt dækket i det nuværende lærebogsmateriale. Det er uacceptabelt at frisørelever må stoppe deres uddannelse og leve med en allergi for eksempel over for hårfarvestoffer, en nikkelallergi eller luftvejsproblemer, fordi deres uddannelse ikke er tilstrækkelig på de punkter, der handler om frisørernes arbejdsmiljø, siger Heidi Søsted.

Hun gør samtidig opmærksom på, at frisørerne er den faggruppe med den laveste gennemsnitsalder, der får udbetalt godtgørelse for mén, der skyldes arbejdet. Det viser en statistik over udbetalinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms Forsikring. Gennemsnitsalderen for frisørerne ligger lige under 30 år.
 

Handsker er vigtige for frisørerne, men der lægges ikke nok vægt på dem i undervisningen, mener Heidi Søsted.

 


Bedre undervisning


-Det skyldes efter min mening, at udsættelse for frisørkemikalier og vådt arbejde sker meget hurtigt i skoleforløbet/læretiden og at hverken frisørlærere eller mestre har de nødvendige forudsætninger for at undervise i korrekt beskyttelse. Endvidere er frisørfaget et erhverv med meget stærke industriinteresser, hvor meget af undervisningen foretages af kosmetikindustrien, der trækker i en retning udenom sikkerhed. Det er stærkt kritisabelt, at forholdene for eleverne ikke er bedre, siger Heidi Søsted.

Yderligere oplysninger: Kontakt Heidi Søsted, Videncenter for frisører og kosmetikere, tlf. 39 77 73 03