25 May
Arbejdsmiljø BAR
Læst 2417 gange Udgivet i Miljø Senest ændret Tirsdag, 19 juni 2012 17:11
 
Skriftstørrelse Mindre skrift større skriftstørrelse

Det fysiske arbejdsmiljø



Indretning af salonen
10 gode spørgsmål om arbejdsmiljø
Den grønne og den røde smiley
Arbejdspladsvurdering
Nyttige vejledninger fra BAR
PDF - Ændret ansvar i arbejdsmiljøet
Test din viden om faresymboler

 

Indretning af salonen

 

Hvordan skal en frisørsalon være indrettet, hvis den skal opfylde de forskellige krav, som ligger i de forskellige love og bekendtgørelser? Hvad skal du selv være opmærksom på, og hvad kan du gøre for at undgå arbejdsskader og -gener?

Her er en oversigt over de vigtigste punkter. Brug den til at gå din egen arbejdsplads efter i sømmene, gerne sammen med dine kolleger. Måske er der et par ting, I skal diskutere indbyrdes. Eller med jeres mester.


Arbejdsrum:
Loftshøjden skal 2,5 m.
Luftrum skal være 12 m3 for hver ansat.

 

Arbejdsstillinger og –bevægelser
Det er fysisk krævende at være frisør. Gode arbejdsstillinger, god arbejdsteknik og god indretning af arbejdspladsen er afgørende for at kunne holde til jobbet.

  • Undgå at arbejde med bøjet ryg og nakke i længere tid.
  • Hold skuldrene sænket, også når du arbejder med løftede arme.
  • Indstil kundestolen, så kundens hår er inden for passende afstand.


Belysning
Dårlig belysning kan give hovedpine og træthed og medfører ofte dårlige arbejdsstillinger. Lyset må ikke blænde – pas på reflekser.


Frisørkosmetik
Der er en række klare regler for frisørkosmetik, men de overholdes ikke altid:

  • Frisørkosmetik skal være mærket med produktgruppenr.
  • Der skal være en leverandørbrugsanvisning med
  • Kosmetikbekendtgørelsens bestemmelser om mærkning skal overholdes.

     

Gulve:
Det anbefales, at gulvbelægningen er af let fjedrende træ, og de skal være lette at rengøre.

  • Vær opmærksom på, at våde gulve er glatte gulve



Håndredskaber:
Ved køb af håndredskaber, f.eks børster, sakse, kamme, hårtørrere m.v. bør du tænke på, at lette redskaber nedsætter belastningen på skulderen og armen.

  • Redskaber, der balancerer godt i hånden, aflaster underarmen.
  • En saks, der går let, aflaster hånden.
  • Håndgreb og betjeningsgreb skal passe i din hånd.
  • Redskaber med indhold af nikkel kan give eksem. Brug derfor nikkelfrit værktøj.

 

Klippestol
Din egen klippestol skal:

  • Være let at indstille i højden
  • Være let flytte
  • Stå stabilt

 


Kundestol
Kundestolen skal kunne hæves, sænkes og drejes.

 


Rullebord
Materialer og redskaber skal være inden for rækkevidde. Placér det mest anvendte øverst

 


Temperatur
Ved arbejdets begyndelse skal der være mindst 16 grader. Normalt højst 25 grader. Under hedebølge må det accepteres, at temperaturen på 25 grader ikke kan overholdes.

 

Vaskeplads
Vaskepladsen bør indrettes, så du kan bevæge dig rundt om den, ligesom det bør være muligt at komme så tæt på kundens hår, at det ikke er nødvendigt at bøje i ryggen.

 

Velfærdslokaler
Garderobe:
Der skal være mulighed for at aflåselig opbevaring af personlige ting.

Spiseplads:
De ansatte skal have passende plads til spisning. Der skal være mulighed for at varme mad og drikke. Der skal være spiserum, hvis arbejdets art gør det påkrævet eller naturligt. Det gælder bl.a., hvor der arbejdes med giftige, ætsende og lignende sundhedsfarlige stoffer og ved stærkt tilsmudsende arbejde.

Toiletter:
Der skal normalt være toiletter for hvert køn for sig, når der beskæftiges fem eller flere af hvert køn.

 


Ventilation og udsugning:
Det er ikke uden grund, at frisørfaget kender til astma- og allergiproblemer

  • Luften i salonen skal kunne skiftes tre til fem gange i timen
  • Lokaludsugning skal bruges ved permanent, hårfarvning, afblegning og hårvask
  • Ved blanding af hårfarve og lysningspulver bruges blandebokse med sug.

 


Værnemidler
Frisørkosmetik kan give gener, når man arbejder med det hver dag. Derfor: Beskyt din hud.

  • Brug egnede handsker ved hårfarvning, permanent, afblegning og hårvask
  • Brug forklæde ved farvning
  • Vask hænder efter hårfarvning, permanent og afblegning
  • Brug beskyttelsescreme
  • Opbevar kosmetikprodukter for sig selv i skabe, reoler og lign.

 

 

10 sunde spørgsmål om dit arbejdsmiljø

 

  1. Ved du, at din arbejdsgiver er ansvarlig for, at arbejdet kan udføres under sunde og sikre arbejdsforhold?
  2. Kender du sundhedsfarerne ved de produkter du arbejder med? – Det har du krav på.
  3. Hvor er brugsanvisningerne på produkterne – har du læst dem?
  4. Er produktet mærket med ”lokalirriterende”, ”ætsende” eller ”allergifremkaldende”?
  5. Hvis de er, er det så undersøgt, om de kan erstattes af mindre skadelige?
  6. Hvordan undgår du at komme i direkte kontakt med stofferne?
  7. Beskytter dine handsker mod netop de stoffer, du arbejder med?
  8. Hvordan holder du dine hænder rene, hele og velplejede?
  9. Bruger du mild sæbe til hårvask – uden parfume?
  10. Har du brugt hudplejecreme i dag – uden parfume?


Er du i tvivl, så ret henvendelse til:
Forbundsformand Poul Monggaard, tlf. 40 30 24 95. Send e-mail.
Din sikkerhedsrepræsentant
Din lokale arbejdstilsynskreds
Tal også med dine kollegaer og din arbejdsgiver om de nødvendige arbejdsmiljømæssige initiativer.

 

 

 

Den grønne smiley

 

Check om din salon har en grøn, gul eller rød smiley i arbejdsmiljø på arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk
Skriv  salonens navn i søgefeltet, eller klik på den røde smiley og vælg frisørbranchen.
Så kan du se, hvilke saloner der har en rød smiley.

Videncenter for Frisører arbejder på, at smileyen skal kunne ses tydeligt i salonen, som det kendes fra fødevarestyrelsens smileyordning.

 

Andre nyttige links til miljø på arbejdspladsen:

Læs mere om arbejdspladsvurdering
 

Arbejdsmiljøvejvisere
 

 

 

 

 

4 vejledninger om frisørarbejdet

Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har udarbejdet 4 branchevejledninger om vilkårene for arbejdet i frisørsalonerne, og hvad man som frisør skal være opmærksom på. Du finder alle 4  nedenfor.

 

BAR - Frisørprodukter - om arbejde med frisørprodukter - 36 sider


Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund og Danmarks Frisørmesterforening samt JobLiv Danmark as udarbejdet denne Branchevejledning.
Branchevejledningen henvender sig til ansatte og arbejdsgivere i frisørbranchen. Den giver en generel beskrivelse af frisørkosmetik, påvirkninger og gener ved erhvervsmæssig brug af frisørkosmetik og forslag til forebyggelse af generne.

Download Frisørprodukter - om arbejde med frisørprodukter PDF her.

 


Ergonomi og frisører - Forebyggelse af ergonomiske belastninger i frisørfaget - 15 sider.


Branchevejledningen henvender sig både til svende og mestre i frisørbranchen og er udarbejdet i samarbejde med branchens partnere.
Denne branchevejledning har fokus på de ergonomiske forhold og skal medvirke til at forebygge ergonomiske belastninger hos frisører. Vejledningen giver forslag til, hvad man selv kan gøre som frisør, og hvilke krav man skal stille ved indkøb af redskaber og inventar for at forebygge ergonomiske belastninger. Ud over fokus på arbejdsstillinger, udstyr og indretning er det desuden vigtigt at tilrettelægge arbejdet, således at man kan variere arbejdsstillingerne i løbet af dagen.

Download Ergonomi og frisører PDF her.

 


Fremtiden er i dine hænder - undgå håndeksem som frisørelev - 16 sider


Hvert eneste år er der flere hundrede frisørelever, der får håndeksem.
Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har lavet denne folder for at forebygge håndeksem blandt frisørelever. Derfor håber vi, at du vil læse folderen og får nytte af den, så du undgår eksem på dine hænder i fremtiden.

Download Fremtiden er i dine hænder PDF her.

 


Branchevejledning for kosmetikere - 28 sider


Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet denne branchevejledning for ansatte i skønhedspleje- og wellnessbranchen. Branchevejledningen indeholder en gennemgang af væsentlige arbejdsmiljøforhold for de ansatte i branchen og anviser veje til løsning på eventuelle problemer.

Download Branchevejledning for kosmetikere PDF her.

 

 

 

 

Ændret ansvar i arbejdsmiljøet

Nye regler giver arbejdsgiverne mulighed for at slippe for straf, hvis ansatte overtræder visse dele af arbejdsmiljøloven. Ændringen betyder, at flere ansatte risikerer straf, og at bøderne forhøjes.

Men det er fortsat arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden. Derfor er det vigtigt, at de ansatte gør opmærksom på fejl, farer og mangler.

Læs mere i pjecen: Ændret ansvar i arbejdsmiljøet

 



Nye faresymboler


De officielle faresymboler er blevet opdateret. Se dem ved at følge linket her, hvor du også kan teste, hvor mange af symbolerne, du kender.