Besøg Dansk Frisør & Kosmetik Forbund  på Facebook
» Uddannelse » Efteruddannelse 2012 » Praktiske oplysninger
  
  
  
  
  
  
  
 
 
Tilmelding
• Når du har besluttet dig for et kursus tilmelder du dig
enten på www.efteruddannelse.dk eller ringer til den pågældende skole.
• Husk kursusnummer som er anført ved hvert kursus. Det er din “nøgle” når du skal tilmelde dig.


Deltagerkrav
Personer, der har fast bopæl eller har beskæftigelse i Danmark, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse uanset¨alder eller uddannelsesbaggrund.

Vær opmærksom på, at der er specielle regler for højtuddannede. Læs eventuelt mere her: Højtuddannede og AMU.

For at sikre, at ansøgeren sprogligt vil være i stand til at følge undervisningen med tilfredsstillende resultat, kan det forud for optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse, pålægges ansøgeren at gennemføre en test i undervisningssproget eller undervisningssprogene.



Deltagerbetaling
Det koster kun mellem kr. 118 og kr. 176 pr. dag at deltage i kurserne (2011 priser. De nøjagtige priser for 2012 kendes ikke endnu. Kontakt skolerne for mere information). Kurserne er arbejdsmarkedskurser (AMU). Derfor den lave deltagerbetaling.



Tilskudmuligheder for AMU-kurserne
Som faglært kan du søge om løntabsgodtgørelse og tilskud til transport ved deltagelse i et AMU-kursus. Sammen med kursusindkaldelsen modtager du et skema til ansøgning om godtgørelse.


Transport:

Du kan få befordringsgodtgørelse mellem hjem og kursussted. Dog ikke for de første 24 km. (tur/retur). Taksten er kr. 0,94 pr. km. (2010 priser).


Kost og logi:

Der godtgøres kr. 450 pr. dag til kost og logi. Ønskes yderligere oplysninger - ring til skolen.


Tilmelding og spørgsmål
Tilmelding til kurserne kan ske gennem skolernes hjemmesider eller via www.efteruddannelse.dk. Du kan også maile eller ringe til skolernes kontaktpersoner. Se nedenfor.