|
| |
|
|
|
SMS-ordning skal afsløre, om mestrene
snyder med elevernes undervisning
Har du nogensinde prøvet at blive ringet op af din mester midt under et skoleophold og blevet beordret til at møde på arbejde?
Så skal du give Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund besked. Brug den anonyme SMS-service. Læs mere om hvordan nederst på siden her.
-Vi har efterhånden en del henvendelser fra elevmedlemmer, som bliver presset til at blive væk fra undervisningen på deres uddannelse og i stedet skal møde i salonen for at arbejde. Hvor udbredt det er, kan vi selvfølgelig ikke vide noget om, men det er vores fornemmelse, at det griber mere og mere om sig, og det skal vi have stoppet hurtigst muligt, siger Poul Monggaard, forbundsformand for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.
Skoleophold en del af uddannelsen
-Jeg synes, det er helt utilstedeligt, at der er frisørmestre, skønhedsklinikker eller negleklinikker, der presser deres elever til at blive væk fra undervisningen på uddannelsen. Tager man en elev ind i sin salon, påtager man sig også et uddannelsesansvar, og det ansvar skal salonerne leve op til. En elev er ikke billig arbejdskraft, men en kommende svend, eller måske ligefrem mester, under uddannelse. Og den uddannelse indeholder såvel skoleundervisning som arbejde i salonen. Kan man som mester ikke acceptere det, så skal man ikke tage elever, understreger Poul Monggaard.
Arbejde under skoleophold kræver særlig tilladelse
Han gør det klart, at mestrene ingen ret har til at presse eleverne til at blive væk fra undervisningen. Eleverne er i deres gode ret til at sige nej. Det fremgår direkte af frisøroverenskomstens § 31 og wellness-overenskomsten § 29, at elever ikke må arbejde under skoleophold. Eneste undtagelse er, hvis der er indgået en aftale, som er godkendt af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.
-Men selvfølgelig er det svært at stå foran sin mester og sige nej, og det kan jeg også godt forstå. Derfor håber jeg, eleverne i stedet vil henvende sig til os, så vi kan hjælpe dem, siger Poul Monggaard.
|
| |
|
Sådan virker forbundets SMS-service
Hvis du bliver spurgt af din mester, om du ikke kan blive væk fra undervisningen for i stedet at møde på arbejde i salonen, så send en SMS med teksten DFKF til 1245.
Du kan også sende en mail til forbundssekretær Pia Backer.
I første omgang bruger vi ordningen til at få et overblik over problemets omfang, så det er vigtigt, at alle elever, der møder dette problem, henvender sig til forbundet.
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
Regler for arbejde
En elev kan få lov til at arbejde i salonen i skoleperioderne.
Men det er for det første efter undervis-ningen, og ikke i stedet for. Og for det andet skal der på forhånd indgås en aftale mellem eleven og mesteren, og den aftale skal godkendes af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.
Reglerne er omtalt i:
§ 31 i frisørernes overenskomst.
§ 29 i wellness-overenskomsten.
Klik og læs dem.
|
|
|
|
|
|