EU-projekt bag The Hairdressing Certificate

Det skal ikke kun være den formelle uddannelse, der afgør mulighederne for at kunne uddanne sig yderligere. Praktisk erfaring og viden hentet gennem arbejdet skal også indgå i vurderingen. Det er tanken bag EU-projektet The Qualification Framework.

The Hairdressing Certificate er en konkret udmøntning af et EU-projekt, The Qualification Framework, forkortet og omtalt som EQF.

Bag EQF gemmer der sig en idé om at skabe gennemsigtighed og mulighed for sammenligning i hele Europa, når det gælder den enkeltes uddannelse og kvalifikationer, men især kvalifikationer. Det handler ikke udelukkende om, hvad den enkelte formelt set har lært, men i lige så høj grad om, hvordan den enkelte anvender sin viden i praksis og hvilke erfaringer, uddannelsen er suppleret med. Altså de samlede kvalifikationer, den enkelte har.

Efter tankegangen i EQF består den enkeltes samlede kvalifikationer af tre elementer: Viden, som typisk kommer fra en uddannelse. Færdigheder, som kommer fra at arbejde med sin viden, og kompetencer, som dækker over, hvordan den enkelte kan anvende både sin viden og sine færdigheder.

Otte niveauer
EQF arbejder på denne baggrund med otte niveauer: Niveau 1 handler om at have en grundlæggende viden og tilsvarende kunne udføre enkle opgaver i samarbejde med en anden, der sikrer kvaliteten af arbejdet. I den anden ende af skalaen handler niveau 8 om at være på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for et arbejds- eller forskningsområde og de beslægtede områder, kunne arbejde med de mest avancerede teknikker og færdigheder og samtidigt være i stand til at videreudvikle disse, gerne som leder for andre.

De mellemliggende niveauer udvikler sig gradvist i retning af det afsluttende 8. niveau, hvor hvert niveau kræver mere og mere viden samt flere og flere færdigheder, der igen peger frem mod bedre og bedre kompetencer i forhold til det foregående niveau.

EQF er et forsøg på at løse et velkendt problem inden for uddannelsessektoren. At få anerkendt alle de kompetencer, den enkelte har, både de formelle og de uformelle, ikke mindst i forhold til uddannelsessystemet. Grunden til, at det er relevant med en bredere anerkendelse af den enkeltes kompetencer skal netop ses i lyset af kravet om livslang uddannelse. Vejen for, at flere kan tage mere uddannelse, skal banes. Men det skal være uddannelsen, der supplerer og udbygger, hvad den enkelte kan i forvejen.

Uddannelse gennem arbejdet
For mange er uddannelse allerede en integreret del af arbejdet, og det vil blive det for flere og flere i fremtiden. Så meget vigtigere er det, at uddannelse bygger videre på den enkeltes samlede kompetencer og ikke kun på, hvad der står på et eksamensbevis eller svendebrev, der måske er mange år gammelt. EQF er, med sit bredere grundlag, afløseren for et andet system, ISCED, International Standard Classification af Education, der netop havde den svaghed, at det kun tog udgangspunkt i uddannelserne og ikke inddrog den udvikling, der ligger i at arbejde med sin uddannelse i hverdagen, gøre sig sine egne erfaringer eller deltage i kortere eller længere kurser.

Den store udfordring i udviklingen af EQF er at få det til at fungere i praksis. Og den store opgave bliver at få foretaget vurderingerne af den enkeltes samlede kvalifikationer på et troværdigt grundlag. For ideen med EQF er netop, at en vurdering af en persons kvalifikationer skal være gyldig i hele EU og skal kunne bruges som udgangspunkt for både at søge arbejde og yderligere uddannelse inden for det europæiske fællesskab.