Bedre uddannelse til frisørerne
er en fælles europæisk opgave

Der er omkring 400.000 frisørsaloner i EU, og omkring en million af EU's borgere arbejder inden for frisørfaget. Det svarer til ca. otte procent af den samlede europæiske servicesektor.

Det er en sektor, der udelukkende er privat, og hvor virksomhederne ofte er små, uden personale udover ejeren selv, eller med ganske få ansatte. Det er også en branche, hvor der er brug for mange medarbejdere. Selv den mest omfattende teknologiske udvikling vil næppe nogensinde frembringe en frisørrobot eller andre tekniske løsninger på frisørernes arbejde.

Det er også et fagområde med sine negative sider. Faget er fysisk hårdt og slider sine udøvere ned. Farlig kemi i mange hårplejeprodukter kræver, at frisøren er i stand til at tage vare både på sig selv, på sine kolleger og ikke mindst på kunden, der sidder i stolen. Håndeksem, luftvejssygdomme og en højere forekomst af cancer er alle eksempler på, at sikkerheden i faget ikke altid er den bedste.

Arbejde på at styrke faget
Gennem de seneste 10 år er der inden for EU arbejdet på at styrke branchen, både i forhold til de ansatte frisører og i forhold til mestrene. En lang række fælles initiativer er sat i gang: Nogle i regi af EU, andre i regi af de fælles europæiske organisationer for arbejdsgivere og arbejdstagere.

-Set overordnet, så er frisørfaget et område, hvor det er helt oplagt, at der arbejdes på EU-plan for at forbedre forholdene i faget. Udøvelsen af faget er spredt på et meget stort antal saloner og medarbejdere, der hver især ikke kan skaffe sig indflydelse, men samlet set er sektoren stor og betydningsfuld. Ved at arbejde sammen i hele EU, kan vi skaffe os central politisk indflydelse via Europaparlamentet og EU-kommissionen, siger forbundsformanden for Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, Poul Monggaard. Sammen med forbundet spiller han en central rolle i det fælles europæiske arbejde inden for frisørfaget.

Fælles optræden nødvendig
-Kritikere vil hævde, at det går langsomt og at arbejdet er tungt, bureaukratisk og uoverskueligt, når man skal operere inden for hele EU og samarbejde med EU-institutioner. Det er en kritik, jeg godt kan følge et stykke ad vejen, men hvad er alternativet? Det er EU, der styrer store dele af vores lovgivning, så hvis vi vil have indflydelse, må vi søge den de rigtige steder. Og en samlet europæisk frisørsektor taler nu en gang med langt større vægt i denne sammenhæng end vi, frisørmestrene eller det danske Folketing gør.

-Samtidig skal man også forstå, at når man arbejder politisk på europæisk plan, så er vilkårene anderledes. Vi går nu i gang med at udrulle The Hairdressing Certificate i en række lande, og det er det første skridt til at sikre, at frisøruddannelserne i de enkelte lande bliver indbyrdes sammenlignelige og opnår et fælles niveau. Det vil så igen åbne for, at vi kan satse langt mere på at få indarbejdet øget sikkerhed og bedre arbejdsmiljø i uddannelserne og på den måde blive i stand til at lægge større vægt bag krav til politikere og producenter.