|
|
|
|
|
|
| » Forside » Afskedigelse af deltidssygemeldte
|
|
|
| |
|
| |
|
Deltidssyge kan først afskediges efter 120 sygedage
Hvis man er deltidssygemeldt er man så rask eller syg de timer eller dage, hvor man er på arbejde? Man er syg, og derfor er man omfattet af overenskomstens regler for sygemeldte. Også når det gælder opsigelse. Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund har i en voldgiftssag fået medhold i, at sådan skal overenskomstens regler fortolkes.
Spørgsmålet om at være rask eller syg, hvis man som deltidssygemeldt er på arbejde, vil måske lyde mærkeligt i manges ører. Men det har stor betydning for den deltidssygemeldte i en afskedigelsessituation.
- Hvis den deltidssygemeldte kan betragtes som rask, når vedkommende arbejder, kan vedkommende afskediges efter de almindelige regler for afskedigelse i overenskomsten.
- Hvis den deltidssygemeldte derimod skal betragtes som syg hele tiden, også på arbejdet, er det overenskomstens regler for afskedigelse under sygdom, der gælder. Efter dem kan en medarbejder ikke afskediges under sygdom de første 120 sygedage inden for 12 måneder.
Spørgsmålet er netop blevet afgjort i forbindelse med sag ved en faglig voldgiftsret. En sag, som Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund havde rejst. En tilkendegivelse fra opmanden, fastslår, at en deltidssygemeldt skal betragtes som syg også i de timer, hvor den pågældende passer sit arbejde. Da overenskomsten indeholder forbud mod afskedigelse under sygdom med mindre der har været 120 sygedage inden for 12 måneder, kan en deltidssygemeldt ikke afskediges før efter 120 dages sygdom.
Opmandens begrundelse for afgørelsen er, at en deltidssygemeldt ikke må have dårligere forhold end en fuldtidssygemeldt, der netop ikke kan afskediges før efter 120 sygedage.
I øvrigt er det sådan at ved fravær på grund af delvis sygdom, kan sygefraværet højst medregnes med den faktiske fraværstid. Det vil med andre ord sige, at sygetimerne omregnes til dage. Det betyder, at en deltidssyg er længere om at nå op på 120 sygedage end en fuldtidssyg.
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund havde rejst sagen, fordi to medlemmer begge var blevet afskediget efter de almindelige regler, mens de var deltidssygemeldte.
Dansk Frisør og Kosmetiker Forbunds forbundsformand, Poul Monggaard, er glad for afgørelsen:
-Hensigten med en sygemelding på deltid er jo netop at sikre den syge kontakten til arbejdsmarkedet uden at vedkommende skal arbejde den fulde aftalte tid i en periode. Men hvis en deltidssygemeldt kunne afskediges på almindelige vilkår ville det i praksis udhule beskyttelsen mod afskedigelse efter overenskomsten: Det ville stille den deltidssygemeldtes langt ringere og modvirke bestræbelserne på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet under længerevarende sygdom og måske endog få flere til at blive sygemeldt på fuld tid, siger Poul Monggaard og fortsætter:
-Med denne afgørelse er der skabt rene linjer på området, og nu ved alle parter, hvilke regler de skal holde sig til.
Se afgørelsen i dens fulde ordlyd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|