» A-kassen » Gratis elevmedlemskab af A-kassen
 
 
Under 200 kroner om måneden for medlemsskab af DFKF og A-kassen, hvis du er elev. Meld dig ind i tid og vær sikker på at kunne få dagpenge, hvis du bliver ledig, når du er udlært.



199 kroner om måneden for
at være medlem af både DFKF og A-kassen

For 199 kroner om måneden kan frisør- og kosmetikerelever nu blive medlem af både Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og A-kassen.

De 199 kroner er den sædvanlige sats for elevmedlemmer af forbundet, men det nye er, at eleverne nu kan blive gratis medlemmer af A-kassen.

På den måde kan de sikre sig selv ret til dagpenge, hvis de bliver ledige, når de er færdiguddannede. Betingelsen er blot, at eleven skal have været medlem af A-kassen mindst et år, når uddannelsen bliver afsluttet.

Der er dog en række krav til at få et gratis elevmedlemskab af A-kassen:

  • Eleven skal være fyldt 18 år
  • Eleven må ikke være på revalidering
  • Er eleven først udlært som 30-årig, skal vedkommende betale til efterlønsordningen og have optjent ret til dagpenge
  • Eleven må ikke have andre indtægter end sin elevløn, for eksempel et fritidsjob ved siden af elevpladsen
  • Ordningen gælder kun for elevmedlemmer af DFKF
Opfylder du kravene, så meld dig ind ved at klikke her og udfylde det elektroniske skema.

Du skal være opmærksom på, at Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund har et samarbejde med Serviceforbundet omkring A-kassen, så det er Serviceforbundets A-kasse, du melder dig ind i.

Samtidig skal du udfylde en tro og love-erklæring og sende den til Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Hent tro og love-erklæringen her.

Hvis du ikke allerede er medlem af Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, kan du hente indmeldelsespapirerne her.